Hvad er psykomotorisk terapi?

Et hvilerum for krop og psyke i hverdagen.

Forløbet varer ca. 1 time og starter med en kort samtale.

Klienter har behageligt tøj på og ligger under et tæppe.

Psykomotorisk terapi gives i en rolig og koncentreret atmosfære med respekt for kroppens grænser; hvor grebenes fasthed er afstemt efter den individuelle krop og spændingerne giver sig når de er parate (hænderne taler med musklen).
Behandlingen er blid og under behandlingen kan man få ro til at mærke hvordan kroppen har det. Kroppen får et koncentreret hvil, hvor du mentalt er til stede i kroppen og mærker/lytter til hvad den har brug for.

Behandlingerne er hjælp til selvhjælp

Du får via behandlingen kontakt til kroppen og hjælp til at slippe uhensigtsmæssig brug af kroppen så musklerne igen får den rigtige spændingstilstand.
Du får opmærksomhed på dårlige kropsvaner i det daglige, der har gjort at dine muskler arbejder uhensigtsmæssigt.
Du får mulighed for hjemmeøvelser som hjælper dig tilbage til en mere hensigtsmæssig brug af kroppen. Øvelser som du skal integrere i din hverdag.

Velvære

Du kan også søge psykomotorisk terapi for blot at opnå velvære i kroppen. Når muskelspændinger formindskes og nervesystemet afbalanceres oplever du, at der er ro i hele systemet. Det kan minde om den tilstand du er i, når du er på vej ind i søvnen, og den aktive dagsbevidsthed bliver sat ud af kraft. En velværebehandling giver dig en mulighed for at blive genopladet i den travle hverdag.

Sådan foregår psykomotorisk terapi. Læs mere klik her